Karakter:
Kurilean Bobtail er en stærk kat med et vildt udtryk.

De er milde, meget venlige og glade for at lege.
De er meget selskabelige, og elsker at være sammen med mennesker og andre dyr. Især børn er de ofte meget glade for.
De er af natur kloge og nysgerrige og kan nemt lære forskellige tricks.
De knytter sig stærkt til familien og er derfor nemme at tage med ferie osv. De bliver hurtigt trygge i nye omgivelser. De trives lige godt om de bor i lejlighed eller i hus med have.
Derudover er Kurilean Bobtail kendt for at være en lidt snakkende race, men de fleste miaver ikke særligt højt og lyder som om de er hæse.
Ofte er kattene glade for vand, og de bruger gerne poten mens de drikker.

Generelt er Kurilean Bobtail en race med et godt helbred med et robust sind.
 
 
UDSEENDE:
Kurilean Bobtail er mellem til stor kat, med en kompakt kraftig muskuløs krop, en solid knoglebygning, ryggen viser en delikat kurve fra skuldre til rumpen, bagbenene er længere end forbenene og en pompon formet hale. Hannerne vejer typisk omkring 5-7 kg og hunnerne omkring 3-5 kg. Racen er først fuld udviklet når den er 4 år

Den er både i kort- og semilanghåret variant. Pelsen er silkeblød, der er kun ganske lidt underuld og den er derfor nem at holde. Vi anbefaler at børste 1 gang ugentlig især i fældnings perioder.

Farver: i mange forskellige farver. Hvid, sort, blå, rød, creme, sort tortie, blå tortie. Med/uden tabby. Med/uden varierende mængder af hvidt. Med/uden sølv/smoke.
 
Colorpoint er IKKE tilladt i Kurilean Bobtail
 
 
HOVEDET: med form som trapez med afrundede konturer, brede ved kæbebenets basis, let rundede i profil. Stærk veludviklet hage.

NÆSEN: er medium lige, bred og uden et bestemt stop. En gradvis hældning fra panden til basen.

ØRENE: er medium størrelse, brede ved basis, let foroverbøjet, afrundet spidser. Afstanden mellem ørene er lig bredden af det ene øre.

ØJNENE: er runde, placeret bredt og let skråstillede i Farverne gul, orange, grøn, blå, oddeyed

KROP: Kompakt, muskuløs, solid knoglebygning, ryggen viser en delikat kurve fra skuldre til rumpen, bagbenene er længere end forbenene.
 
HALEN: er kort med knæk og krøller, pelsen gør at de får en pompon som en kanin, den kan være både stiv og bevægelig. Halen har lige så mange led som en almindelig kattehale, de er bare meget mindre, den synlige længde af halen (uden pels) er fra 3-8cm. Størrelse og form skal være i harmoni med katten.
Fejl: halelængde mellem 8-12cm (katten kan deltage på udstillinger)
Diskvalifikation: Halelængde over 12cm (katten kan ikke udstilles)
 
  Fife Standard
 
 
Sygdom og sundhed
Der er endnu ikke konstateret arvelige sygdomme i racen. Så pt teste der ikke for nogen sygdomme.

De fleste har blodtype A (ca. 2/3) blodtype Ab (ca. 1/3) Blodtype B kan derfor forekomme. Enkelte opdrætter tester for blodtype, for at undgå blodtype B i avlen.

Knækkene på halen er ikke forsaget af et enkelt gen, men et kompleks sæt af gener, som er dominante. Dvs. hvis en Kurilean Bobtail bliver parret med normalhalet kat, vil alle killinger få lange haler med knæk og krøller. (Det er forbudt at parre Kurilean Bobtail med andre racer).
De har ingen helbredsproblemer pga den korte hale, som andre racer med korte hale kan have.
Ved opdræt har vi ingen indflydelse på halerne, to katte med ekstrem korte hale kan får et kuld med for lange haler. Halen på en Kurilean Bobtail er fuldstændig unik, der er ikke to der er ens, de er ligesom fingeraftryk på mennesker.
 
 
Kurilean Bobtail Historie
Kurilean Bobtail er en naturrace, som har eksisteret i isolation i en længere periode (mindst 100-150 år) på Kurilerne, der ligger mellem den Russiske halvø Kamtjatka og Japanske ø Hokkaido.
 
 
Racen er på øerne kendt for at være en god svømmer, samt en dygtig fisker og jæger.
De er ikke territorielle, men lever i flokke, og hannerne hjælper med at opfostre killingerne.
 
 
I Rusland findes der dokumentation på, at racen blev hentet hjem fra de Kurilliske øer af det russiske militær i midten af det 20. århundrede.

I 1990 blev Kurilean Bobtail for første gang udstillet. Der var en del bekymring fra dommerne, da flere gik ud fra, at kattene bare var en større og tungere udgave af den allerede etablerede race Japansk Bobtail. I dag findes der bevis for, at de to racer er genetisk forskellige.

1995: Blev racen officielt anerkendt i WCF

2002: Blev racen anerkendt i FiFé, både i en langhåret (KBL) og korthåret (KBS) version.

2008: Blev racen godkendt i Tica.
 
 
 

Eksempler på halernes form